Når du gerne vil have glæden ved at arbejde med træ, bør det være en naturlig ting, at du sikres træ, der er lovligt skovet/indført i EU. Jeg handler selvfølgelig kun med lovligt træ. Så er din samvittighed i orden.
Ligesom i mange andre forhold skal du også passe på dig selv, når du arbejder med træ. Generelt skal du være opmærksom på, at træstøv kan irritere slimhinderne. Derfor er det vigtigt at sørge for god udsugning fra dine maskiner – alternativt at anvende støvmaske. For allergikere kan træstøv udløse en allergisk reaktion – det gælder i såvel luftveje som næse/øjne.
Disse råd er ikke knyttet specielt til mit træ, men skal betragtes som en generel vejledning, og oplyses her som en service til alle brugere af træ, uanset om det er løvtræ eller nåletræ.
Flere informationer – bare spørg!